(English) Browse

Leider ist der Eintrag nur auf Amerikanisches Englisch und Französisch verfügbar.

Sango durchsuchen

a
b
c
d
e
f
g
gb
h
i
k
kp
l
m
mb
mv
n
nd
ng
ngb
ny
nz
o
p
r
s
t
u
v
w
y
z

d


dörödɔ.ɾɔvtrembler fortement
dorokodɔ.ɾɔ.kɔv1dépecer un animal de grande taille2étriper, vider
duvêtre, exister
n1troudû tî ngûExpr.nfrpuitsEngwelldeBrunnendû tî papaExpr.nfrloucheEngladledeSchöpflöffeldû tî sembëExpr.nfrassiette creuse, bolEngbowldetiefer Teller, Schüsseldû-ngûExpr.nfrpuitsEngwelldeBrunnen2tanière, antre [gîte]3ouverture, percéedû (tî längö) tî ânyamaExpr.nfrtanière, antre [gîte]Engden, lair, holedeBau, Höhledû sô alindaExpr.nfrfosseEngpitdeGrubedû tî kötä ngû sô ahôleExpr.nfrwadi, lit sec de rivièreEngriverbed (dry)deFlussbett (trocken)dû tî kpökpöExpr.nfrtuyau (de pipe)Engpipe-stemdePfeifenstieldû tî kûâExpr.nfrtombe, tombeauEnggravedeGrabdû tî purûExpr.nfranusEnganusdeAftergë dûExpr.unspec. var. ofzï dûExpr. devfrcreuserEngdigdegrabenkanivöoExpr.ka.ni.voonfrcaniveau, fossé, rigoleEnggutter, ditchdeGosseGrabenkötä dû tî tênëExpr.nfrgrotteEngcavedeHöhleyâ tî dû tî kötä ngû sô ahôleExpr.nfrwadi, lit sec de rivièreEngriverbed (dry)deFlussbett (trocken)yeke dûExpr.frcreux (être)Enghollow (be)dehohl (sein)Ngangü pupu akinda këkë nî. Ayeke dû.A hard wind blew down the tree. It was hollow.zï dûExpr.unspec. var.gë dûv1frcreuserEngdigdegraben2frcreuser, évider (rondin)Enghollow out (log)deaushöhlen (einen Baumstamm)
v1accoucher, donner naissanceadü mbï.je suis né(e)I was borndü mveneExpr.vfrmentirEngliedelügendü päräExpr.vfrpondre Englay an eggdeein Ei legenlîngbi tî dü pëpeExpr.frstérile (être)Enginfertile, barren (be)deunfruchtbarAzî da tî môlengê. Lo lîngbi tî dû pëpe.Her uterus was removed. She is infertile.söngö yâ tî düngüExpr.nfrlabeur, douleur d'accouchementEnglabour, birth painsde(Geburts-)Wehen2reproduire, engendrer
dûchedu.ʃɛndouche
dukâninencens
dükëdu.kenfoyer (pierres du foyer formant un trépied)
dulëedu.leenlaitdulëe tî fuku nîExpr.nfrlait en poudreEngpowdered milkdeMilchpulver
dumanhydromel
düngödu.ŋgɔnnaissance, accouchement
dûnîan1vieExpr.pâsi tî dûnîapâsi2monde
dutëedu.teenthé
dutï1v1s'asseoirdutï na terê tî ...Expr.vfraider, assister quelqu'unEnghelpdehelfendutï nzönîExpr.1frà l'aise (être)Engat ease (be)desich wohlfühlen, entspannt (sein)Na ködörö sô, ye kûê alîngbi na âla. Âla dutï nzönî.In this village, they had everything they needed. They were at ease.2frcontent (être)Engcontent (be)dezufrieden (sein)3fren bonne santé (être)Engin good health (be)degesund (sein), bei guter Gesundheit (sein)4frformule de prise de congéEngleave-taking formula2assis (être)3resterdutï gï ... ôkoExpr.frseul, solitaire (être)Engalone (be)deallein (sein)Âzo kûê akpë lo. Lo dutï gï lo ôko.dutï na (kôlï,wâlï)Expr.vfravoir des rapports sexuelsEnghave sex withdeGeschlechtsverkehr habendutï na bêküExpr.v1frespérerEnghopedehoffen2frpatient (être)Engpatient (be)degeduldig (sein), Geduld habendutï na kötä ngîâExpr.vfrse réjouirEngrejoicedesich freuendutï ndurüid.vfrêtre prêtEngbe readydesei bereitdutï kpôExpr.v1frrester calmeEngcalm (be)deruhig bleiben/sein2frse calmerEngcalm (oneself)desich beruhigen
dutï21nexistence2nvie3vvivre
duti na ngîâheureux, joyeux, content (être)
dutï ndurüexpr.id.dedutï1ndurüdutï1vEngbe readyfrêtre prêtdesei bereit
dütïngö du.ti.ŋgɔnstyle de viekodë tî dütïngöExpr.nfrstyle de vieEnglifestyledeLebensweise